Mad til fest der tilberedes af lokale råvarer
Jeg laver maden til din fest hjemme i dit eget køkken
Skal du holde barnedåb, konfirmation, bryllup, studentergilde eller fødselsdagsfest, og ønsker du at holde festen derhjemme i stuen, i haven eller måske i gildesalen? Så kan jeg sørge for lækker og velsmagende mad til festen.
Jeg er privat kok, og jeg kommer hjem til dig på den ønskede adresse i for eksempel Vejle, Skanderborg, Horsens eller omegn og tilbereder maden samt serverer den for dine gæster. På den måde kan du få en hyggelig fest i dit eget hjem med masser af god og velsmagende mad, uden at du selv behøver at røre en finger. Jeg sørger naturligvis også for drikkevarerne, så til maden køber jeg gode kvalitetsvine, der passer til menuen, og til velkomstdrink eller til festen efter maden kan jeg servere velsmagende cocktails og være bartender.
Jeg har en stor passion for madlavning
Mad er noget, som vi mennesker ofte samles omkring. Derfor er mad til fest som regel også noget, man husker, uanset om man har været gæst eller vært. Med min hjælp kan du imponere dine gæster med lækker og velsmagende mad, der er tilberedt af en passioneret kok med et stort fokus på de lokale råvarer.
Jeg køber selv alle de råvarer ind, som jeg skal bruge til maden ud fra den menu, som vi på forhånd har aftalt. Jeg handler ind i Det lille økologi samt Troldgården i Horsens, hvor de altid har både lokale og friske råvarer – og det kan smages.
Mine priser på mad til fest
Jeg kommer gerne og både tilbereder og serverer mad til fest, hvad enten det er til et intimt selskab eller en større festlig begivenhed.
Alle selskaber er unikke, og det er derfor svært at prissætte uden en dialog.
Sammen finder vi frem til den menu, der vil passe bedst til dit arrangement og dine gæsters smagsløg.